Menu

Nederlag til Tveds damer trods fornuftigt spil

image
25. august 2017 kl. 16:29
Tveds Serie 1 damer tabte 1-3 til Årslev
Tved - Årslev 1-3. (1-2)
Øv, det var en de kampe, hvor man bliver straffet hårdt, når man ikke selv får scoret på de mange chancer, som vi spiller os frem til i løbet af kampen.
Vi mødte op til kampen med en god mavefornemmelse, Tved-pigerne er nemlig kommet godt fra start med et par gode træninger, og så en sejr i premierekampen. Desværre lykkedes det ikke at få point ud af kampen mod et så absolut fint spillende Årslev-hold, som kendte deres besøgstid.

Pigerne kommer igen godt fra start. Ikke med så tungt et pres, som i første kamp mod Skamby, fordi Årslev viste robusthed på en lidt anden måde, men alligevel fik vi fordelt spillet rimeligt, viste god fight i nærkampene og kom frem til et par farlige chancer. Dog var det Årslev der ved fint pasningsspil gennem midten spillede sig frem til den chance, som gav det første mål. 0-1 til Årslev efter 8min.
En kold spand vand i hovedet på Tved-pigerne, men der måtte bare arbejdes videre. Og det blev der, og pigerne kom frem til endnu flere store chancer, som desværre manglede den sidste skarphed. Et par forsøg fra Knudsen gennem midten, Molle over kanten og et opløb fra Kira og Bille gav desværre ikke som fortjent. Passende tålmodighed og flot gennembrud af Bille gav en repost til Kira i det 34 minut, som flot fik lagt den i kassen over Årslev-målmanden, som i øvrigt stod en rigtig flot kamp. Stor ros til hende, for at Årslev aldrig kom bagud.
En scoring der gav lidt fornyet energi til pigerne, men som Årslev fik svaret igen på i 41min. og scoret til 1-2.
I halvleg jagtede pigerne den udlignende scoring. Tved sad egentlig ret fornuftigt på kampen, og fik igen spillet sig frem til nogle store chancer, desværre uden held.
Vores angriber Kira var fuld af energi og måtte se et gult kort i øjnene i 67min. efter brok til dommeren. Det gjorde selvfølgelig betingelserne lidt sværere for pigerne, som dog alligevel ihærdigt kløede på. Mod slutningen af kampen fik Årslev lidt mere fat i spillet og kunne bringe sig foran 1-3 i 86min. Og så, så det selvfølgelig svært ud, ikke mindst fordi to af Tved-pigerne måtte udgå med en skade.
Bille kom i et grimt sammenstød og slog skulderen og vores nye mand, Breum havde tidligere i kampen forvredet foden og måtte lade sig udskifte.


Vi mangler nogle marginaler, som skal gå vores vej i dag. Lidt mere held og præcision i vores afslutninger. Vi bliver lidt for naive omkring vores løb op i banen, hvor vi kommer i offside og så bliver vi for passive omkring deres tre scoringer. Det retter vi op til næste kamp på tirsdag d. 29/8 kl. 18.30 ude mod Ullerslev.
Op på hesten igen, der venter flere point til pigerne i efterårs sæsonen.


Man of the Match: Maria Nielsen


Træner
Morten Lynghøj
Luk