Menu

Serie 1 spiller mod Marstal på Tåsinge

image Denne unge mand kan i godt begynde og vende jer til at se mere af :) Emil Nielsen, 17 År, Målmand
21. marts 2017 kl. 12:29
Efter lørdagens fuser, hvor Åsum udeblev fra kamp skal Tveds 1. hold i aften med sikkerhed i kamp – denne gang mod vennerne fra Marstal, der ligger midt i Fynsserien.

Enhver med kendskab til fodbold ved at Marstal først og fremmest spiller fodbold med hjertet – og sammenholdet gør, at hver og en spiller præsterer de nødvendige ekstra meter for hinanden. Et hold der ikke kun spiller på fysik og fight, men også spiller flot teknisk fodbold.

De er sammentømret og kender hinanden på godt og ondt og trænerteamet Ole Juel og nevøen Per Juel har trænet holdet i mindst 10 sæsoner nu, hvilket gør, at hver enkelt kender sin opgave på banen.

 

Tved har trænet godt og gjort det fornuftigt i træningskampene. Men holdet er ungt og konceptet skal stadigvæk indarbejdes og læres. Men hvis vores drenge kan få gang i det hurtige spil, og skabe plads udenom de fysik stærke marstallere, så er de ikke chanceløse i aftenens kamp.

 

”Vi skal spille en vigtig kamp forud for sæsonopstart og det er meget spændende, hvor langt vi er nået i vores forberedelser. I dag skal vi formentlig se to vidt forskellige spillestile overfor hinanden og jeg er nok klar over at Marstal er favoritter, men det er også ’kun’ en træningskamp for dem. Så mon ikke de også skal prøve nogle ting af” udtaler holdleder og klublegende John ’Faxe’ Pedersen.

 

Tved har udtaget flg trup til kampen:

Emil Nielsen

Martin Simon Petersen

Frederik Strandly

Mark Henriksen

Morten Anderson

Ricki Nguyen

Casper Garder Hansen

Morten Lynghøj

Victor Elnegaard

Martin Pedersen

Lukas Freno

Jacob Herum Christensen

Thomas Novak

Kasper Hansen

Oliver Elnegaard

 

 

Kampen spilles i aften (21. april) kl 20:10 på kunststofbanen på Tåsinge.

 

Luk