Menu

Torben Fald: "Han er bedre end sin far"

image Magnus Pedersen - up comming star i Tved Boldklub og søn af den legendariske Torben Pedersen også kaldet "Kongen"
26. februar 2018 kl. 18:34
Tveds 2. hold vandt fortjent 4-3 i weekendens træningskamp imod Rudkøbing

Tved S2-Rudkøbing 4-3 (1-2)

20’     0-1   

21'     1-1   Mark Fay

44’     1-2

58’     2-2    Mark Fay

59’     3-2   Stefan

65’     3-3

85’     4-3    Bana                  

 

Gult: -

Rødt: -

Dommer: Thomas Abildgaard (Uengageret)

Tved: (4:4:2) Kenneth – Benjamin, Torben P, Lerke, Trochmann – Daniel, Magnus P, Mark Fay, Kjær – Bana Stefan – Dyhr, Julian, Oliver C

 

Første halvleg var en meget lige affære. Begge hold ville gerne spille, men det var særlig svært for Tved at få det til at hænge sammen. Alt for mange nye ansigter skulle lige lære hinanden at kende først. Og de få misforståelser der opstod i løbet af halvlegen var Rudkøbing ikke sene til at udnytte. De kunne således gå til pause med en 2-1 føring. Tveds mål blev scoret hurtigt efter Rudkøbing havde bragt sig foran af Mark Fay, men kort inden pausen drillede Rudkøbing igen.

I anden halvleg stod der Tved på det hele. Julian Johnsson og Nicolas Dyhr blev bragt i spil på den centrale midtbane og det gav den ro Tved havde famlet lidt efter i første halvleg. På to minutter krydrede Mark Fay sin flotte indsats med sit andet mål i kampen og minuttet efter kunne Stefan Johnsson bringe Tved foran. Herefter buldrede det løs mod Rudkøbings mål. Og det var kun en velspillende keeper i gæsternes mål der kunne forhindre at Tved ikke vandt markant større. Magnus Pedersen på Tveds højre kant drev gæk med de trætte langelændere og satte gang på gang Tvedholdet op til en stor chance. Og endelig 5 minutter før lukketid lykkedes det den uskarpe, men flittige Bana at lave målet til 4-3

”Jeg synes godt nok Magnus P. er en dygtig spiller!” Mumlede Torben Fald kort efter kampen. ”Synes du ikke det? Bedre end sin far (TorbenP, Red.). Det bliver spændende at følge ham fremover. Ellers var det en fin træningskamp. Vi fik spillet og løbet en hel masse og havde nogle få taktiske fokuspunkter som vi lykkedes meget godt med. Så alt i alt var det jo fint!” konkluderede den altid eftertænksomme holdleder.

 

Tveds næste kamp: Onsdag d. 28. februar kl 19:30 imod Chang (På B1909s kunststofbane)

Luk