Træningskamp Serie 3
Rudkøbing - Tved 1-6
0-1 Haris
0-2 Kjær
0-3 Malmquist
1-3 Ukendt
1-4 Sylle
1-5 Malmquist
1-6 Sylle
Tved gæstede i dag Rudkøbing i hvad der for serie 3 var årets første test.
Hjemmeholdet startede med et tungt pres ned mod Bastian i målet, men efter kort tid kom vi bedre med i kampen,
og fik derefter kontrol over kampen. Først på måltavlen var Mads K, der efter et frispark fra Sylle fik studset bolden i nettet.
Desværre vurderede dommeren at Haris var i offside, så derfor blev et flot mål underkendt. Haris tog dog kort efter revanche,
da en bold dumpede ned for fødderne af ham i det lille felt, hvor han fikst med hælen bragte Tved foran. 2-0 blev det,
da et mønsterangreb blev afsluttet på fornemmeste vis afsluttet af Kjær. Der stod Tved på det hele her,
og Malmquist var først over riposten efter et hovedstød fra Daniel, og så var vi på 3-0.
Bedst som vi sad på kampen, så straffede Rudkøbing os i en omstilling, og selv om Bastian redder i første omgang,
så reducerer hjemmeholdet til 1-3. Anden halvleg starter med et stærkt pres fra os, og da Sylle bliver sendt i dybden,
så overspurter han alt og alle og ligger den stille og roligt ind i nettet bag deres keeper. Derefter er Malmquist igen på pletten til 5-1.
Rudkøbing var ikke færdige med at røre på sig, og i to omgange bør de umiddelbart få scoret,
men i begge tilfælde disker Bastian op med stærke redninger. Til gengæld så lukker Sylle med et frækt lob kampen til 6-1
. Vi har flere gode muligheder for flere mål, men vi manglede lidt skarphed til sidst. Dog havde Bjørkmann bolden i nettet,
igen blev et flot hovedstød underkendt for offside af en ellers god dommer.
Alt i alt en virkelig god start for serie 3, i en kamp hvor det var skønt at komme på græs efter en god opstart.
Noget vi også kan se resultat af allerede nu.
Stor ros til hele holdet efter i dag.