Menu

Tved serie 1 møder ærkerivalerne fra SFB

image
12. april 2017 kl. 17:20
Tveds serie 1 hold har brug for at vise sig fra deres bedste side i lokalopgøret mod SfB – Holdet har nemlig brug for livsvigtige point i bunden af rækken for at undgå nedrykning...

Websidens redaktion har fået et par reaktioner fra træner Peter Slifsgaard forud for det vitale opgør.

 

Hej Peter! Hvad kan vi forvente os af Tved i kampen mod SfB?

 

Man kan godt forvente sig et hold, der går på banen for at yde 110% for de blå farver. Jeg synes vi træner godt, kæmper hårdt i kampene og har et godt sammenhold, hvor vi gerne vil slås for hinanden. At vi så af og til møder et stærkere hold på dagen, der giver os klø – det må vi jo tage med. Men vi er helt sikkert opsat på, at revanchere vores nederlag mod Flemløse/Hårby i lørdags.

 

Hvad ved du om SfB?

 

De er gode....og det mener jeg fordi jeg har haft æren af at se dem spille i denne forårssæson. De er teknisk dygtige, de er hurtige, de er gennembrudsstærke og så har de en glimrende kondition, hvilket de har vist i begge forårets opgør mod henholdsvis Tåsinge og Sydlangeland. Det er et homogent ungt mandskab, der trænes af en spændende og up-comming træner i Jesper Mikkelsen. Søn af tidligere legendarisk og måske mest succesfulde Tved-træner nogensinde; Carsten Mikkelsen i øvrigt...

 

 

Hvordan ser truppen ud?

 

Uha, uha…spørg ikke…Efter træningen tirsdag aften kunne vi i trænerteamet konstatere nogle afbud fra skadede spillere. Men mon ikke vi stiller 14 sultne spillere, der alle vil kæmpe for Tved, dronning og klubfarver...eller hvad det er man siger...

 

 

Truppen:

 

Claus Viggo Nielsen

Frederik Strandly

Martin Simon Pedersen

Mark Henriksen

Michael Holmskov

Oliver Elnegaard

Morten Andersson

Ricki Nguyen

Kasper Hansen

Casper Garder Hansen

Morten Lynghøj

Victor Elnegaard

Martin Pedersen

Magnus trommer

 

 

Hvornår spiller I:

 

Fredag d. 14. april kl 11:00 – på Hellegårdsvej.

 

 

 

 

Luk