Tved tabte i intenst opgør
Tved – Flemkøse/Hårby 1-3 (1-1)
0-1
1-1Victor Elnegaard
1-2
1-3
Man-of-the-match: Michael Holmskov
Tveds hold: Emil Nielsen, Martin Simon Pedersen, Michael Holmskov, Mark Henriksen, Morten Andersson, Ricki Nguyen, Victor Elnegaard, Casper Garder Hansen, Thomas Novak, Morten Lynghøj, Martin Pedersen, Frederik Strandly, Magnus Trommer
Der blev gået til stålet fra 1. fløjt og Tved fik allerede efter knap et minuts spil en kæmpe chance, da Thomas Novak blev spillet helt fri, men desværre skød langt over mål. Selvom der var tilløb til flere chancer uden at de rigtig kom, måtte alle på stadion dog lette på hatten og Flemløse/Hårbys føringstræffer, der blev flugtet op i krydset fra kanten af feltet – et virkelig flot mål.
Victor Elnegaard fik udlignet på staffespark og den stilling holdt til pausen.
Efter sidebyttet startede hjemmeholdet igen godt og burde vel have bragt sig i front på Casper Garder Hansens kæmpe målchance, men det blev i stedet topholdet der fik nette og 2-1 kom lidt som en spand koldt vand i hovedet på de blå-blusede. Tved forsøgte at vende slagtes gang, men det stærke Flemløse/Hårby hold holdt Tved fra de helt store åbne chancer og kunne i stedet lukke kampen fem minutter før slutfløjt til 1-3.
”Jeg synes vi kæmper godt for det, men marginalerne er ikke på vores side. Omvendt må vi også erkende, at vi mødte et meget stærkt hold i dag, der ikke helt tilfældigt ligger i toppen af rækken. De var altså gode over hele linjen. Det var vi skam også, men det rakte desværre ikke til point i denne omgang” Udtalte hjemmeholdets mest iøjnefaldende spiller Michael Holmskov