Tved tabte i overtiden
SfB – Tved 3-2 (2-1)
0-1 Martin Pedersen
1-1
2-1
2-2 Magnus Trommer
3-2
Man-of-the-match: Frederik Strandly
Tveds hold: Claus Viggo Nielsen, Frederik Strandly, Michael Holmskov, Mark Henriksen, Morten Andersson, Ricki Nguyen, Victor Elnegaard, Casper Garder Hansen, Morten Lynghøj, Martin Pedersen, Kasper Hansen, Magnus Trommer, Martin Simon Pedersen, Oliver Elnegaard
Tved leverede en god præstation på Hellegårdsvej, men desværre blev det ikke omsat til scoring og sejr. De første 20 minutter var Tveds og de kom også fortjent i front på Martin Pedersens hovedstødsscoring, men herefter blev SfB bedre og absolut farligere og det var ikke ufortjent at de både kunne udligne og bringe sig i front inden pausen.
Efter sidebyttet fortsatte SfB det gode spil og Tved havde svært ved at få fodfæste, men efter en clearing, der endte med en friløber til Magnus trommer som sikkert udnyttede sin chance var kampen pludselig fuldstændig åben – og herfra overtog Tved fuldstændig taktstokken med den en store chance efter den anden. Desværre uden scoring til Tved. I et desperat forsøg på at fremtvinge sejren slog værterne til på kontra og scorede således sejrsmålet i kampens tillægstid.
”Det er godt nok noget øv at vi taber. De scorer sejrsmålet i det 92 min. Vi spiller egentlig en fornuftig kamp, men især 2. halvleg ser godt ud. Det er altid ærgerligt at tabe, men det gør altså meget ondt, når det er SfB man taber til. Omvendt må vi også løfte på hatten for SfB og deres unge mandskab. De kæmper med et godt hjerte, er teknisk stærke og spiller i det hele taget klogt. ” Udtalte Tveds Morten Lynghøj efter kampen.