Menu

Tved vandt håneretten i tæt opgør mod Tåsinge

image John 'Faxe' Pedersen og Tved vandt håneretten imod lokalrivalerne fra Tåsinge
01. juni 2017 kl. 17:58
Tved vandt helt fortjent lokalopgøret imod Tåsinge med 1-0. Men gæsterne holdt nerve i spillet ved at presse Tved tilbage på banen de 20 minutter af kampen...

Tved – Tåsinge 1-0 (1-0)

1-0 Magnus Trommer

Tveds hold: Michael Berry, Martin Simon Pedersen, Michael Holmskov, Mark Henriksen, Morten Andersson, Ricki Nguyen, Oliver Elnegaard, Morten Lynghøj, Victor Elnegaard, Martin Pedersen, Magnus Trommer, Thomas Novak, Lucas Freno, Frederik Strandly

Man-of-the-match: Mark Henriksen

”Vi vinder fortjent 1-0 imod Tåsinge i et typisk lokalopgør, hvor der er masser af hårde dueller og lange bolde. Men jeg synes at vi momentvis viser det bedste spil. I defensiven står vi rigtig stærkt og der bliver efterhånden lukket godt af i de bagerste rækker. Det kan vi kun være godt tilfredse med.” Udtaler klublegende og holdleder John ’Faxe’ Pedersen.

”Da først Trommer bragte os foran efter 20 min spil begyndte jeg for alvor at tro på det. For vi kom også efterfølgende til flere chancer end de gjorde – og selvom de havde bolden meget til sidst, ja, så kom de faktisk aldrig til en eneste chance udover et straffespark som blev sparket forbi mål. Derimod har vi flere friløbere og et skud på overliggeren” slutter holderleder faxe.

Tved spiller næste gang på udebane imod Sydlangeland (Bagenkop) fredag d. 2. juni kl 18:45.

Luk