Tveds damer tabte i målrig kamp mod Nyborg, men videre i landspokalen
Morud - Tved (Landspokalen)
Sidste mandag spillede damerne pokalkamp i Morud. Hvilket gav en komfortabel 4-1 sejr.
Spillet blev aldrig det kønneste, men pigerne viste skarphed i afgørende situationer og
kunne sikre sig videre avancement i landspokalturneringen. Næste modstander i denne
turnering er Skamby på hjemmebane. Det ser vi frem til.
Desværre blev kampen også en dyr en af slagsen for Tvedmandskabet, da vi fik to grimme
skader. Maiken kom til skade med knæet og Josefine med sin ankel, så vores
midtbanemotor må siges at være blevet svækket. Vi fik til gengæld scoret et par rigtig flotte
mål. Kira med en flot flugter direkte fra målmandsudspark, Annemette ved en fin
frisparkskombination, Knudsen på repost og endelig Christina der loppede over målmanden
efter lækkert opspil. Altså en okay pokalkamp af slagsen, men desværre også bekostelig.
Nyborg/Aunslev - Tved (Albaniserien)
Torsdag aften gæstede vi Nyborg i Albaniserien.
Nyborg/Aunslev er et af de hold i rækken, som vi gerne måler os med. Det blev også en
hård kamp, men faktisk ganske seværdig.
1-0 10’ Nyborg (ukendt)
2-0 20’ Nyborg (ukendt)
3-0 45’ Nyborg (ukendt)
3-1 71’ Katrine Krøll
4-1 78’ Nyborg (ukendt)
4-2 88’ Karoline Bille
4-3 90’ Annemette Nyegaard
Woman of the Match: Annemette Nyegaard
Tvedpigerne kom rigtig godt fra start og fik allerede efter 30sek. spil tilspillet sig en stor
chance, som desværre ikke udløste mål. Pigerne sad godt på de første 10 minutter,
hvorefter Nyborg lidt ud af ingenting fik opsnappet bolden og leverede et fint gennemspil,
hvorefter de kunne bringe sig i front 1-0. Det var en kold spand vand i hovedet for Tved, som
måtte konstatere, at Nyborg kom bedre og bedre ind i kampen. Faktisk så godt, at de efter
20min. spil kunne bringe sig foran 2-0 efter endnu et fint gennemspil. Desværre var pigerne
minuttet forinden blevet ramt af en skade. Gitte Stærke have været i en hård duel og måtte
udgå. Så Tved var faktisk i undertal ved scoringen.
Selvom Nyborg så ud til at have et ungt hold, stod de godt på banen, de var kloge i spillet og
det virkede som om, at de hele tiden var et skridt foran. Derfor blev spillet også tungt for
Tved og kræfterne blev brugt forkert. Der blev simpelthen for meget løb efter bold.
Tvedpigerne skal dog roses for ikke at tabe hovedet, men forblev kæmpende for et
comeback. Nyborg kunne dog lige inden pause bringe sig på 3-0 efter en dum forsvarsfejl og
kommunikationsbrist. 3-0 ved halvleg så ikke let ud og specielt ikke mod et godt Nyborghold.
Men figtherånden holdt ved. I det 68min. måtte vi dog indkassere et gult kort for brok, hvilket
vi i Tvedlejren var meget ærgelige over. Efter flere grimme frispark og sene eftertacklingerne
blev det for meget for pigerne, hvilket der absolut ikke var noget at sige til. Med 10 damer
lykkedes det os at komme tilbage i kampen. i det 71min. scoerede Krøll på en repost fra en
Nyborgspiller efter vores angreb havde stresset deres forsvar. Tved fik blod på tanden og
skubbede fremad, men når man gør det, bliver man også mere såbar bagved. Og det
udnyttede Nyborg på en kontra og kunne bringe sig i front med 4-1 i det 78min.
Alligevel tabte Tvedpigerne ikke hovedet. Og når man ikke gør det, bagude med 3 mål
10min. før tid, ja så bliver man som træner stolt af det stykke arbejde som holdet laver.
I det 88min. Spillede Annemette, Bille i dybden, der sikkert lagde den ind i mål til 4-2.
Kampen var ikke slut endnu, for yderligere pres gav et frispark foran felt, som Annemette
fremragende skød direkte ind i kassen, 4-3 i 90min. Vi håbede på god overtid, men det blev
det desværre ikke til. Mon ikke at dommeren synes, at kampen blev lidt for spændende.
Det gjorde tilskuerne i hvert fald, og der var mødt ganske pænt op på sådan en solskinsaften
på Nyborg Stadion.
Hele holdet stod sammen sådan en aften mod et rigtig godt Nyborgmandskab. Dog viste en
Tveddame særklasse, ved at løfte niveauet et skridt op. Annemette som helt fortjent også
blev Woman of the match, sloges og leverede utroligt flot spil med fine finesser, og samtidig
trak hun resten af holdet op, så det var lige ved og næsten.
Det føltes faktisk som om, at vi fik point med hjem fra Nyborg, trods et nederlag.
Vi tager revanche på hjemmebane.
Næste kamp er tirsdag d. 24.4 på hjemmebane i Tved, hvor vi tager imod Middelfart 18.45.